tirsdag den 12. juni 2012

Instagram

Tak fordi du læser med... -men jeg holder (som i nok allerede fornemmer) en lille blogpause grundet familieforøgelsen der tager utrolig meget af min tid pt. Jeg vender stærkt tilbage når der er mere overskud.
Følg mig evt. på Instagram @clara_hagen -vi ses!

fredag den 25. maj 2012

14 dages lidt af hvert..









Tiden flyver og Ea er 14 dage idag! Hun opfører sig eksemplarisk; sover, spiser, kigger og smiler til os! Ellers nyder vi at være i barselsland og især i den dejlige sommervarme. Vi griller, leger og hygger udenfor. God weekend allesammen, og tusind tak for alle de søde lykønskninger i sidste indlæg, det varmer :-)

fredag den 11. maj 2012

Så kom hun endelig..!



Vi har endelig budt velkommen til lillesøster. 13 dage over tid!!! En langtrukken igangsættelse tog alt mod fra mig, men det hele endte til gengæld i en rigtig god lynfødsel!
Hun skal hedde Ea, og hun er fantastisk!

fredag den 27. april 2012

Lettere utålmodig

Idag har jeg termin, men ingen tegn på at hun vil ud! Vi har dog heldigvis just passeret både min og bøffens fødselsdag (23. og 25.) så fra idag af må hun altså gerne komme!
Jeg fordriver tiden i sofaen med et nyt lille broderiprojekt med huse.. og så har jeg fået en thekande fra Kähler som jeg har ønsket mig i lang tid.
Bøffen fik en meget længe ønsket politibil fra Playmobil, som han har leget med non-stop siden. Imorgen holder vi mere fødselsdag for ham, hvis ikke lillesøster pludselig melder sin ankomst! Jeg har faktisk ikke mange billleder af mig som lille, men dette her elsker jeg. Jeg kunne sagtens gå men ville have en finger at holde i alligevel, til stor irritation for min mor! God weekend derude!












tirsdag den 17. april 2012

Cardigan og puslebord

Jeg er her endnu og er stadig topgravid! De kreative krafter rækker ikke så langt, men en lille grå cardigan er blevet færdig. Strikket på pind 2 -uf det tog jo en krig, men den er blevet rigtig fin! Mine fingre er begyndt at sove grundet vand i kroppen, så der bliver ikke flere strikkeprojekter pt!
Vi har endelig fået puslebordet op på badeværelset og det har fået yderligere et par neon pink pige-prikker.
Så tror jeg heller ikke vi mangler mere herjemme -andet end babyen!


mandag den 19. marts 2012

åh mandag..





Voksende mave 34+ og voksende babytøjsbunker! Jeg har endnu ikke fundet bøffens gamle babytøj fra loftet endnu. Oh hvilken gensynsglæde det blir! Sofa-afslapningen foregår med the, strikketøj ved hånden og nye børnemagasiner. Barsel er godt!
I mit vindue står der vibeæg, og i barselsgave ønsker jeg mig én der kommer og pudser alle mine vinduer, tak!

torsdag den 15. marts 2012

Baby uro





Der er ca 6 uger til min termin, så der er stadig gang i babyforberedelserne. Jeg har lavet en baby-mobile/uro i pap hun kan ligge og kigge på fra sin vugge.

Pastella-palette








1# Pastel-paletten til lågerne på vores nye kasse-klædeskabsreolsystem!
2# Endelig har jeg fået min knage fra Stilleben op. Jeg købte den for snart 4 år siden, og har ikke fundet den rette plads til den før nu. Den store taske fra Rosenberg Kragh fandt jeg på loppemarked til sølle 40 kr! -den er dømt til kommende pusletaske!
3# Endnu en tøset sofapude har fundet vej..
4# Fugleplakaten i neon pink hænger og lyser op i vores lille mørke gang.
5# 5 bogkasser fra Trælasten hænger nu over vores seng i vores lille soveværelse. Vi bor på kun 71 km2, og er i evig mangel på skabsplads, så dette var løsningen.
6+7# Lågerne har fået med pastelpaletten, og farvede knopper fra Anne Black.

lørdag den 3. marts 2012

Nyt til væggene






Jeg har hentet billeder fra rammemageren. Tre meget fine tryk nu i glas og ramme. De har allerede fundet deres pladser henholdsvis over sofaen og i køkkenet.
Bøffen leger byggeplads med perler ud over det hele. Vi skal holde fødselsdag for familien idag, med boller og lagkage. Dejligt med endnu en forårsdag igen idag!

fredag den 2. marts 2012

En pude af forår



Forår, så kom det da endelig! Vinduerne er åbne, den nye transportable radio (fødselsdagsgaven til min mand igår) snurrer med p3 pop og solen vælter ind i lårfede stråler! Jeg har -inspireret af vejret- syet en forårspude af noget japansk kimono-stof min mor engang havde med til mig fra Indonesien. Jeg er egentlig ikke til for mange feminine puder i sofaen, men vi trængte til nogen bløde farver i alt det gråblå ..og puder er jo en af de ting man nemt kan udskifte hvis vi bliver trætte af den. Min mand har sagt at han godt kan leve med den.. Jeg har i øvrigt forsøgt mig ud i en skjult lynlås, det gik faktisk ok!
Jeg vil ud i solen, glædeligt forår til alle!